Boutrupseventyr

Her skulle have vaeret et billede af mig der staar og nusser en krokodille paa ryggen/halen… Men jeg har desvaerre glemt mit kamera (men har selvfoelgelig kortlaeseren med), saa det maa vente til jeg er tilbage i Danmark igen.
idag er den sidste hele dag her i Ghana, vi flyver hjem imorgen sen aften, og lander i Danmark lidt over middag torsdag (med 3timers mellemlanding i London).
Jeg har toerlagt Accra for cola light (faktisk er det ikke engang fordi jeg har drukket meget, jeg har virkelig begraenset mit indtag, men det er umuligt at skaffe hernede), saa det maa vaere paa tide for mig at tage hjem til Danmark igen.

Inden jeg kommer til alle de ting jeg savner i Danmark, og glaeder mig til at komme hjem til, er jeg noed til ogsaa at udtrykke en dyb sorg over at skulle forlade Ghana. Nu har jeg i 2mdr sukket efter at komme hjem, selv naar der har vaeret snestorm i Danmark. Nu hvor det kommer saa taet paa glaeder jeg mig ikke lige saa meget. Selvfoelgelig bliver det dejligt at komme hjem, men jeg kommer virkelig ogsaa til at savne Ghana, jeg er virkelig faldet til her, og jeg kan ikke baere at nogle af menneskerne her, som jeg naerer dybe foelelser for, skal jeg aldrig se igen!
Det er helt sikkert at Ghana maa blive et rejsemaal for mig i fremtiden, saa jeg kan foelge lidt med i bl.a. min husmor og Elisabeths liv.
Saa det er med lidt graedende hjerte og stort vemod, at jeg idag skriver mit sidste blog-indlaeg fra varme Ghana.

Men hvad har jeg i disse maaneder savner hjemme i Danmark, eller nok naermere, hvad glaeder jeg mig til at komme hjem til. Underligt nok maaske, er der ikke noget bestemt mad jeg savner, selvom jeg hovedsageligt kun har faaet Ghanesisk mad hernede, jeg kan ikke engang bestemme mig for hvad jeg vil have at spise den foerste dag naar jeg kommer hjem, der er ikke noget jeg bare har vild trang til…
Men, selve listen over ting jeg glaeder mig til, den er lidt prioriteret, men det er jo svaert at prioritere alting.

*Dennis (et kaempe smaekkys i lufthavnen, og en at putte med om natten).
*Venner, veninder og familie (et netvaerk man kan snakke med og stole paa).
*Et bad med rindende vand og saebe (hvor man ogsaa foeler sig ren mere end 2min efter selve badet).
*En tur ned gennem byen uden at alle griber fat i mig, vil giftes, med til Danmark, have mit telefonnummer eller hvad de end finder paa.
*Cola light i raa maengder.
*Selvfoelgelig en god bytur med Lena

Hvad kommer jeg til at savne i Ghana… Ja, jeg vil skrive et blogindlaeg naar jeg har vaeret hjemme i lidt tid, hvordan det var at komme hjem, og hvilke ting jeg savner i Ghana. Men vil alligevel proeve at forestille mig hvad jeg vil komme til at savne hernede.

*En masse skoenne mennesker (min husmor, Elisabeth, nogle af de faste gadesaelgere jeg har snakket med igennem dise maaneder)
*Friheden (African time, den afslappede holdning)
*Gadesaelgerne der gaar langs vejen naar der er koe, og saelger ting (selvom jeg ikke har brugt dem saa meget, synes jeg at det er fantastisk at man kan koebe saa mange ting paa vej hjem fra arbejde.
*Masser af billig koldt (pose)vand rundt om hvert gadehjoerne.
*Naar jeg lander i Danmark, kommer jeg nok ogsaa hurtigt til at savne varmen, selvom jeg lige nu synes at det er ret varmt, graensende til for varmt.

I weekenden var vi i Cape coast (en anden strand-by i Ghana), det var ret uhyggeligt med en masse tiggende boern, men vi fik oplevet en masse. Vi tog Canopy walken paa smaa smaa haengebroer hen over regnskoven, en natur-tur i regnskoven, med lidt info om nogle af traerne, var et sted med krokodiller, som man kunne faa lov at roere, og saa saa vi slaveslottet og et fort. Saa alt i alt en veldig god weekend og slutte en fantastisk tur af med.
Naeste gang jeg kommer til hertil vil jeg gerne besoege det nordlige Ghana, og se hvad de har at byde paa. (der er bl.a. safari, men det er dog ikke saa godt udenfor regnsaesonen, da dyrene vandrer til mere vaade omraader.).

Sidst, men ikke mindst, har min kaere mand, Dennis, sendt dette link til mig, hvis nogle skulle have computerustyr eller lignende paa lager de gerne vil af med:

http://www.version2.dk/artikel/14310-giv-din-brugte-pc-og-mp3-spiller-til-blinde-boern-i-ghana

Nogle gange maa man bare se til, og acceptere deres kultur.
Ja, hvad har jeg nu oplevet. Min mor er jo kommet, saa de fleste af de stedre vi har vaeret den sidste tid er ikke nye for mig, men det er nyt at opleve dem sammen med min mor og skoent at have hende her til at opleve sammen med.
Dog har jeg oplevet noget (skraemmende) nyt. I tirsdags besoegte vi Elisabeth igen, og hun lovede at vi kunne se hvordan de bader spaedboernene hernede, det er nemlig anderledes end i Danmark.
Det skal jeg love for – de bruger kogende vand, fordi det styrker babyerne (drengeboern) saa de bliver staerkere og ikke braekker knogler eller kommer til skade paa anden maade!
Jeg laegger et par billeder her paa bloggen af det. Det var en mellemting af massage med en kognende klud, og at de haeldte kogende vand ud over ham (med en klud), isaer i navlen, endetarmen og penis, fordi det er urene stedre, hvor der kan risikere at vaere saar. De tror paa at kogende varm styrker og heler saar!
Kulturen er meget anderledes hernede. Drengene bliver omskaaret naar de er helt smaa.
Desuden har hver familie eller omraade ogsaa sine egne maerker, dvs de bliver skaaret i huden, i ansigtet, paa armnene og rundt paa kroppen, for at man kan se hvor de kommer fra.
Det er ikke helt saa normalt at goere det mere, men man ser stadig mange mennesker der har det!

Ellers har vi faaet koebt en masse stof paa de forskellige markeder og min mor bliver en del kjoler rigere, og det goer jeg ogsaa
Vi nyder livet og varmen.

I weekenden rejser vi til Cape coast (og denne gang bliver det ikke aflyst), vi har bestilt et billigt men vidst ganske fint hotel, det er meningen af vi der skal se et slot, et fort og gaa paa nogle haengebroer hen over regnskoven (Canopy walk).
Det glaeder jeg mig til at fortaelle om i naeste uge.

Idag er der en uge til at jeg lander i Danmark igen (vi rejser herfra onsdag). Lige nu foeles det underligt, selvfoelgelig glaeder jeg mig til en masse ting i Dk som jeg savner hernede (mere om det i sidste blog-indlaeg fra Ghana), men de sidste dage har jeg taenkt om jeg mon faar lige saa meget kulturchok naar jeg kommer hjem igen, som da jeg kom herned.
Jeg skla nok lige vaenne mig til de danske priser (jeg handler nok kun i netto fremover – hehe), og skal jo have en hverdag op at koere med mand, nyt arbejde osv. Det bliver rigtig underligt at komme hjem igen herfra, nu er jeg jo virkelig faldet til hernede.
Oh well, det var ikke saa meget nyt denne gang, nyd billederne og at vejret begynder at lysne derhjemme – nu har jeg jo ogsaa forsoegt at puste noget varme hjem siden slutningen af januar! Haaber temperaturen stiger noget, saa jeg ikke gaar for meget i kuldechok naar jeg kommer hjem

Forresten kom jeg ikke paa arbejde i tirsdags fordi det regnede, saadan er det hernede, saa kaere chef, og nye kollegaer, nu har jeg faaet vaennet mig til at man ikke arbejder naar det regner, saa i skal ikke regne med mig i vinterhalvaaret

Sikke en tur herind til netcafeen idag!
Jeg kunne se da jeg kom ned paa trotro-holdepladsen at det ville blive umuligt at faa en trotro idag, der var mange ventende mennesker.
Der kom en tro, og paa 1min var den fyldt, og folk brugta albuer!
Pludselig kom der en bus til Circle (den retning jeg skulle), jeg spurgte om han stoppede her ved Danquah, det gjorde han, men havde ingen siddepladser, jeg var nu ligeglad.
Folk myldrede ind i bussen, og ved stopstedet efter mit var bussen fyld til randen, og vi stod som sild i en toende.
Efter 2min holdt vi stille, der var som saedvanlig koe, denne var dog usaedvanlig. Vi holdt stille, uden overhovedet at bevaege os i 30min!! Det var stegende hedt, og for at sige det mildt vaeltede sveden ud af mig i laartykke straaler! Sveden drev, mit toej blev lynhurtigt gennembloedt, og pludselig opdagede jeg at gulvet var fuldstaendig vaadt omkring mig! Min slippers klistrede til gulvet med mit eget sved. Skoent!
Manden ved siden af mig blev ved at snakke med dig, hvad hedder du, hvor laenge har du vaeret her, hvornaar rejser du hjem, du tager mig med, ik!? Osv! Jeg var aerlig talt ikke lige i humoer til at smaasludre, med sveden drivende og et hoved der var ved at eksplodere, samt 3 sorte maend klistret til min sved forskellige stedre paa kroppen (fordi vi stod saa taet!), jeg provede med at vende ryggen til ham osv, det hjalp ikke, saa prikkede han mig bare paa skulderen. Jeg forsoegte at lade vaere med at svare. Det eneste der virkede var at cutte ham af!

Naa, men nu er jeg her.
Og igaar holdt jeg foedselsdag. Jeg havde bestilt en foedselsdagskage ved bageren, og de andre frivillige jeg bor med (der er 4 andre nu, vi har faaet en ny fra Italien) ville arrangere resten!
Jeg havde bestilt Jollof-rice til aftensmad ved husmoderen (hun sagde at jeg kunne vaelge naar det var min foedselsdag).
Kagen jeg havde bestilt ved bageren var ganske fantastisk, den var hvid, med lille kanter, blomster (med groenne blade) og skrift: Happy birthday, Stefanie. Den kostede ogsaa derefter, men var alle pengene vaerd
Pigerne havde arrangeret den mest fantastiske fest ude paa vores balkon, de havde koebt frugt, chips, sodavand og “Royal Danish cookies”, fordi de var danske. Hehe.
De havde pyntet op med balloner, koebt lys til lagkagen og en festhat til mig.
Det var en virkelig dejlig dag. Om eftermiddagen ringede baade min mor og Dennis, saa det kunne jo ikke vaere bedre.
Hvertfal foerste, og maaske ogsaa sidste foedselsdag i 40grader

Imorgen skal jeg besoege Elisabeth og boernene, jeg ved ikke endnu om de to stoerste er hjemme, hun sagde at hun maaske ville holde dem hjemme i denne uge, fordi hun lige har foedt. Men pigen paa 2aar, Princess, er hvertfal hjemme, og lille Samuel.

Paa torsdag kommer min mor, sent om aftenen. Jeg glaeder mig virkelig til at dele mit afrikanske eventyr med hende. Jeg skriver dagbog (det er nok derfor jeg ikke beskriver alt i detaljer her paa bloggen, men vaelger nogle ting ud, da jeg ikke orker at skrive det hele 2 gange, og at i nok heller ikke orker at laese saa meget). Jeg har nemlig allerede fyldt 2 notesboeger (rimelig tykke, pa 47 og 27sider), og igaar startede jeg paa nummer 3 notesbog
Imorgen er der 2 uger til at jeg rejser hjemaf. Jeg har naermest talt dage siden jeg kom, men i soendags, gik det for foerste gang op for mig, at jeg ogsaa kommer til at savne Ghana, naar jeg tager hjem.
Det er dog ingen hemmelighed at jeg glaeder mig til at komme hjem, og isaer at se Dennis.
Mere om det senere, jeg regner med at mit sidste blog-indlaeg hernede, skal handle om hvad jeg savner mest at komme hjem til, og naar jeg har vaeret hjemme lidt, vil jeg lave et indlaeg om hvad jeg savner mest fra Ghana
Idag kommer der lidt billeder af min foedselsdag

Hvordan kan man vare ulykkelig med saadan en skoen unge paa armen!?

Historien tangere dog hen af soergmodig. Enken fra begravelsen foedte i tirsdags denne lille soen, ved kejsersnit.
Hendes mand doede i januar, og jeg var med til hans begravelse i sidste weekend.
I forvejen har hun 3 boern, saa dette er nr 4. Det er svaert for en enlig kvinde med 4 boern. Hun bor sammen med sin mor nu.
Alligevel har denne fantastiske kvinde, lukket mig ind i hendes liv, haft mig med ved alteret for at jeg skulle blive en del af familien, fundet overskud til at se mig, fortaelle om den Ghanesiske kultur og vaeret meget aabensindet.
Hun elsker mine besoeg, og jeg elsker at besoge hende, jeg fascineres meget af hende!
Paa onsdag har hun inviteret mig paa mad, fordi jeg har foedselsdag paa mandag.
Da jeg tog hjemmefra havde jeg besluttet, og fortalt en del mennesker, at jeg via min blog, ville lave en indsamling til boernehjemmet, saadan at venner og familie, kunne give et bidrag til afrika, uden administration eller lignende gebyrer, men at alle pengene helt og aldeles gik til boernehjemmet.
Jeg har brugt alt min tid hernede, paa at taenke over hvad jeg dog skulle bruge pengene paa osv. Og derfor har jeg ikke startet indsamlingen endnu – jeg har simpelthen ikke kunne finde paa noget. Boernene har toej, legetoej, medicin, skole osv. De mangler ikke noget. Den bedste gave ville vaere flere penge i hverdagen, hver dag! Det ka jeg jo desvaerre ikke give dem.
Saa jeg har taget en beslutning – denne fantastiske mor, Elisabeth, enke, og med masser af droemme i livet. Kvinden som har lukket mig ind i hendes liv paa det haardeste tidspunkt i hendes liv – og fortaeller at det har givet hende livsglaeden tilbage at jeg har besoegt hende nogle gange! Hende skal min indsamling gaa til!
Her er hun med sin nyfoedte baby!

Jeg har moedt hendes andre boern, men har paa staaende fod ikke billede af dem, det lover jeg at faa!
Elisabeth har droemme. Hun har allerede en uddannelse hernede indenfor skoenhedspleje, men hendes droem er at faa en uddannelse i et andet land, der har mere viden inden for skoenhed, saa hun kan komme til Ghana, og aabne hendes egen skole, hvor hun kan uddanne skoenhedsassistenter.
Det sagde hendes mand at hun skulle efter foedslen – desvaerre gik han jo bort inden.
Men Elisabeth droemmer videre. Om nogle maaneder, naar hun kan begynde at arbejde, vil hun finde arbejde i en skoenhedsklinik, saa vil hun forsoege om hun kan laegge lidt penge fra, saa hun til sidst kan faa noget mere viden indenfor skoneheden, og aabne sit eget uddannelsessted.
Elisabeth haelder ikke vand ud af oererne, jeg har selv spurgt ind, og dermed faaet viden. Hun har ikke ondt af sig selv, og beder aldrig om penge. Hun var mig evig taknemmelig for 3 babydragter jeg medbragte til hospitalet idag!
Jeg haaber at det ud af denne sammenhaeng kommer frem hvor fantastisk en kvinde Elisabeth er! Jeg er evig taknemmelig for at have moedt et vaesen som hende.
Jeg har ikke fortalt hende om denne indsamling endnu, men jeg er sikker paa at hun bliver henrykt, og siger at det behoeves slet ikke.

Rent praktisk ved jeg at jeg er sent ude, men jeg taenker ikke at jeg vil give hende pengene inden jeg tager afsted, jeg kan lige saa godt overfoere dem til hende fra Danmark, naar jeg kommer hjem (jeg betaler selvfoelgelig bank-gebyret, saa pengene stadig gaar ubeskaaret til hende).
Jeg taenker at hvis der kommer mange penge vil jeg dele dem, og overfoere nogle hver maaned, saa det bliver en mere langsigtet hjaelp.
Alle beloeb er en hjaelp, selv 20kr er flere maaltider hernede!
Der er umiddelbart ingen tidsbegraensning paa hvornaar pengene skal lande paa min konto, da jeg maaske overfoerer penge flere gange over den naeste tid, men jo foer er selvfoelgelig jo bedre.
Pengene skal overfoeres til min konto med titlen ‘Indsamling’:
Reg nr: 9106
Konto nr: 0001452894

Ang nationaldagen vil jeg maaske kalde det lidt et flop.
Det var nogle vaeldig fine parader men det var lidt for tidligt om morgenen, det var sjovt at se praesidenten, men saa heller ikke mere end det.
Det var ene boern, der dannede paraderne, som var lidt for lige raekker, og lidt for kvalmende i takt! Men vaeldig fint.
Det var sindsygt varmt, og boernene faldt om som fluer, af at staa stille i solen, heldigvis var der mange roede kors folk, og jeg skal love for at de fik loebet og hentet en masse hen i teltet. Parat stod saa erstatningsboern, som loeb ud og stilte sig paa pladsen hvor barnet var faldet om.
Ret grotesk at se paa!
Vi blev halvanden time, og derefter tog vi paa et marked som er kendt for at have masser af stof. Jeg fik koebt lidt forskellig stof (2 slags) til kjoler. Den ene dog bare til at svinge omkring mig om morgenen, den anden er til et bryllup vi skal til naar jeg kommer hjem (ved ikke helt med snittet endnu).
Saa det var en begivenhedsrig dag igaar, det skal der selvfoelgelig ogsaa et par billeder af…
Det er dog umuligt at vise helheden af nationaldagen, paraderne og det, med billeder, men smider et par ind alligevel.