Saa kom jeg endelig paa en internet-cafe hernede… Den har staaet paa intro, arbejde osv.
Desuden bor jeg lidt udenfor centrum, og der er vidst ikke rigtig nogen internet-cafe i naerheden. Saa nu hvor det blev lorsdag, maatte jeg hellere forsoege at opdatere lidt…
Ghana er fantastisk! Det er varmt – selv med en blaeser i loftet (kraftig) kan jeg sidde stille og svede. Man kan nok slet ikke forestille sig det, i minus 10grader hjemme i Dk, men at flyve fra -5 til +35-40 er altsaa for sindsygt. Jeg har ikke vaennet mig til varmen endnu.
Jeg bor ved den soedeste mama, (Mrs Obiri), hun er fantastisk. En rigtig afrikansk kvinde, med de store fine kjoler osv. Hun er pensioineret og sidder som regel i stuen og ser fjernsyn, og saa elsker hun at snakke med os frivillige.
Hun har desuden vaeret gift og boet i tyskland i 8aar, saa hun har besoegt Danmark. Derfor faar vi ogsaa baade traditionel og international mad. Fx fik vi sapghetti og koedsovs den forerste dag jeg var her.
Hun hgar desuden ogsaa en soen. Vi kom lidt skaevt ind paa hinanden i starten, men efterhaenden kan jeg sporge ham om hjaelp til at finde rundt osv.
Det er nemlig saa afrikansk at der ikke er nogle ordentlig kort til at finde rundt. Desuden er transporten enten Tro tro (en varevogn/minibus, der er stoppet alt for mange saeder ind i) eller taxi. Begge dele er billige, men tro-tro er selvfoelgelig biligst. Hver gang nogle skal ud, skal alle ud, og ind igen… Det er omstaendigt. Men endnu vaerre er at der ikke er noget nedskrevet om hvor de koerer hen eller noget. Dvs at der er kun at sporge, og haabe at folk er til at stole paa. Det er ikke lige just noget for mig, men jo netop derfor laererigt
Ellers er Ghana lige som jeg havde laest (paa andre blogs osv). Og desuden ogsaa som man laeser om Afrika. De drikker vand af poser (sindsygt billigt), kvinderne baerer alt paa hovedet, undtagen boernene som baeres paa ryggen. Desuden er der geder og hoens (og firben!) overalt!
Det er underligt at vaere Obruni (hvid) hernede. Alle vil hilse paa mig, roere ved mig, sige hej, hore hvordan det gaar, hvor jeg kommer fra osv. Det begynder egentlig at blive lidt irriterende, men jeg er nok noed til at vaenne mig til det.
Jeg vil loebe igen. Jeg maa tilbage til min mama og spise frokost, men nu ved jeg da hvor internet-cafeen er, saa jeg haaber at komme paa lidt oftere. Mine arbejdstider er 6-8 og 14-17, mandag til fredag.
Jeg vil fortaelle mere om bornene og hjemmet naeste gang jeg er online.
Haeber alt er vel hos jer i det kolde nord.
By the way, kan jeg lige nu ikke faa min kortlaeser til at virke, men haaber det lykkes naeste gang, saa i kan se billeder fra dette fantastiske land.
Har selvfoelgelig ogsaa hjemve (nok mest her i starten) og savner jer alle sammen