Boutrupseventyr

Jeg vil starte med at sige at jeg beundrer dem der bare styrer det her blog-raes i stiv arm. Jeg har brugt en del af min “syge-tid” derhjemme paa at forme det naeste blog-indlaeg. Det er umuligt for mig. Maaske fordi jeg er hernede, men der sker saa meget hele tiden, at det er umuligt for mig at fortaelle bare halvdelen paa den blog her. Der sker saa mange anderledes (smaa) ting hele tiden. Fx. at folk pisser alle steder. Forleden dag da jeg stod paa min balkon (det lyder lidt finere end det er, men ganske rart!) var der en kvinde nedenfor (paa gaden) med et barn paa ryggen der lige loftede op i nederdelen og tissede i graesset.
Paa boernehjemmet tisser boernene ogsaa i haven, over det hele (ikke engang i et bestemt hjoerne). Men sevlfoelgelig sparer det ogsaa en del vand, som der er mangel paa hernede.
Der er en vandfri dag om ugen (ikke en bestemt dag) og desuden loeb vi forleden dag toer for vand ved min familie (ikke sjovt naar man har diarre… Ja, har desvaerre besluttet at vaere aerlig paa denne blog, saa de sarte sjaele maa lukke oererne ). Stroemmen gaar ogsaa en gang om ugen, og jeg tror at det er virkelig sundt for os danskere at opleve (naar man ikke har diarre).

suger jeg stadig til mig af Afrika, alt hvad jeg kan.
ng mit knae, faldt jeg sidste fredag til en fest, eller det var lige inden festen, og festen var desuden uden alkohol, saa det kan ikke faa skylden. Jeg slog mig, men troede at det var slaget.
Da jeg stadig ikke kunne gaa soendag aften, ringede jeg til Projects abroad, og sagde at jeg nok skulle til en doktor eller paa sygehuset.
Det blev sygehuset mandag morgen, og den oplevelse tog jeg med! Det var spandende. Jeg vil spare jer for alle detaljerne, men det tog fa 8 morgen til 12middag (mest ventetid). Jeg fik 2 slags smertestillende piller, smertestillende creme, roentgenbillede, konsultations og et i.d.-kort. Alt for ca. 190kr! (for lidt til at rode forsikringen ind over).
Men min rejseforsikring i Danmark tilboed at kigge paa mine roengtenbilleder (som jeg fik med hjem) saa Dennis spurgte om jeg kunne faxe eller scanne det hjem til ham…. Hm, igen, nok svaert at forestille sig, men alt er saa anderledes, alternativt og minimalitstisk hernede. Saa det opgav jeg.
Mit knae er desuden meget bedre nu, det goer kun ondt naar jeg bukker det. Men jeg kan gaa normalt igen.
Nu vi er ved spriser blev jeg igaar klippet for 28kr! I en fin salon som de ville de ud hjemme i Danmark. Eneste ulempe var alt det stads de puttede i haaret bagefter, som jeg nu ikke kan vaske ud! (slet ikke naar vi skal spare paa vandet),.
Imorgen skal jeg have helkropsmassage, 1time, for 80kr. i samme salon. Og saadan er alt hernede. Fx giver jeg under 8kr for en time her paa internet/-cafeen.

Men naar nu min blog skal vaere aerlig, maa jeg ogsaa indroemme at jeg har haft virkelig meget hjemve, isaer i perioderne uden vand med voldsom diarre. Jeg tror det er normalt i de foerste uger. Det hjalp dog gevaldigt da jeg opdagede den salon igaar med de billige priser
Jeg skriver ogsaa dagbog hver dag, og har laest en del mens jeg har gaaet hjemme.
Jeg starter arbejde igen mandag, og glaeder mig til at se boernene igen.
Det bliver vidst lidt for langt, hvis jeg skal fortaelle om boernene og hjemmet i dette indlaeg, saa den udskyder jeg lige igen.
Men paa trods at (aftagende) hjemve og sygdom, har jeg det skoent. Jeg foeler mig ind imellem som en dronning naar jeg gaar paa gaden, og jeg larer nye ting hver dag.
Der er saa mange ting jeg har lyst til at brede ud i Danmark!
Lige nu gaar jeg med planlaegningstanker i hovedet om at lave en Ghana-aften naar jeg kommer hjem, i stedet for fest, hvor jeg viser billeder, laver Ghanesisk mad osv. Men lad os nu se, hvad der sker
Jeg elsker al maden hernede, selvoelgelig noget mere end andet. Soendag staar paa kylling og salat, ellers er det mest ris, pasta, og egnsretter som Red red (boenner i sovs), banku (majs der paa en underlig maade bliver hvide og til en klistret masse man spiser med fingrene med tomat/chili-sovs ved osv.
Jeg tror at jeg ar faaet min kortlaeser til at virke, saa jeg vil foraoege at laegge et par billeder ind hver gang.

Saadan saa mit vaelse ud da jeg ankom (nu noget mere rodet)...

Fiskedamen der viser fisk frem i koekkenet, saa mama kan vaelge hvilke hun vil have...

Glaedesoptog da Ghana vandt over Nigeria i fodbold! (taget udenfor vores hus)

Stefanie har forstuvet benet og er derfor sygemeldt indtil videre.
Hun har været ved læge for at sikre det ikke er noget alvorligt, et røntgen billede bekræfter det blot er en forstuvning.
Det vides ikke på stående fod hvornår hun kommer på nettet igen. Hun vil opdatere sin blog næste gang det bliver muligt.

Mvh
Hr. Boutrup (manden)

Saa kom jeg endelig paa en internet-cafe hernede… Den har staaet paa intro, arbejde osv.
Desuden bor jeg lidt udenfor centrum, og der er vidst ikke rigtig nogen internet-cafe i naerheden. Saa nu hvor det blev lorsdag, maatte jeg hellere forsoege at opdatere lidt…
Ghana er fantastisk! Det er varmt – selv med en blaeser i loftet (kraftig) kan jeg sidde stille og svede. Man kan nok slet ikke forestille sig det, i minus 10grader hjemme i Dk, men at flyve fra -5 til +35-40 er altsaa for sindsygt. Jeg har ikke vaennet mig til varmen endnu.
Jeg bor ved den soedeste mama, (Mrs Obiri), hun er fantastisk. En rigtig afrikansk kvinde, med de store fine kjoler osv. Hun er pensioineret og sidder som regel i stuen og ser fjernsyn, og saa elsker hun at snakke med os frivillige.
Hun har desuden vaeret gift og boet i tyskland i 8aar, saa hun har besoegt Danmark. Derfor faar vi ogsaa baade traditionel og international mad. Fx fik vi sapghetti og koedsovs den forerste dag jeg var her.
Hun hgar desuden ogsaa en soen. Vi kom lidt skaevt ind paa hinanden i starten, men efterhaenden kan jeg sporge ham om hjaelp til at finde rundt osv.
Det er nemlig saa afrikansk at der ikke er nogle ordentlig kort til at finde rundt. Desuden er transporten enten Tro tro (en varevogn/minibus, der er stoppet alt for mange saeder ind i) eller taxi. Begge dele er billige, men tro-tro er selvfoelgelig biligst. Hver gang nogle skal ud, skal alle ud, og ind igen… Det er omstaendigt. Men endnu vaerre er at der ikke er noget nedskrevet om hvor de koerer hen eller noget. Dvs at der er kun at sporge, og haabe at folk er til at stole paa. Det er ikke lige just noget for mig, men jo netop derfor laererigt

Ellers er Ghana lige som jeg havde laest (paa andre blogs osv). Og desuden ogsaa som man laeser om Afrika. De drikker vand af poser (sindsygt billigt), kvinderne baerer alt paa hovedet, undtagen boernene som baeres paa ryggen. Desuden er der geder og hoens (og firben!) overalt!
Det er underligt at vaere Obruni (hvid) hernede. Alle vil hilse paa mig, roere ved mig, sige hej, hore hvordan det gaar, hvor jeg kommer fra osv. Det begynder egentlig at blive lidt irriterende, men jeg er nok noed til at vaenne mig til det.

Jeg vil loebe igen. Jeg maa tilbage til min mama og spise frokost, men nu ved jeg da hvor internet-cafeen er, saa jeg haaber at komme paa lidt oftere. Mine arbejdstider er 6-8 og 14-17, mandag til fredag.
Jeg vil fortaelle mere om bornene og hjemmet naeste gang jeg er online.
Haeber alt er vel hos jer i det kolde nord.
By the way, kan jeg lige nu ikke faa min kortlaeser til at virke, men haaber det lykkes naeste gang, saa i kan se billeder fra dette fantastiske land.
Har selvfoelgelig ogsaa hjemve (nok mest her i starten) og savner jer alle sammen