Blev lidt hug paa det med at laegge billeder ind igaar, saa jeg besluttede at slaa lidt tid ihjel paa netcafeen her til formiddag, inden min massage 
Isaer for at laegge billeder ind til et kontrastfyldt Ghana, hvilket billeder viser (forskellige maader at fremvise Ghana).
Igaar efter netcafeen fandt jeg et supermarked i naerheden af hvor jeg bor (ca 10min gang), og de havde cola light! Om jeg ikke lige kom i den syvende himmel.
Naa, men nu jeg er her, vil jeg fortaelle lidt mere om mine forhold, og ikke om Afrika generelt.
Jeg bor ved Mama Obiri, hun har en hushjaelp, samt en grandniece der bor hos hende, og arbejder for hende, naar hun ikke er i skole, samt en der kommer og goer rent osv paa vores vaerelser hver loerdag aften. Hun sidder i sin stue og raaber efter dem, og de bringer mad, vand osv til hende. De sidste dage har jeg dog set hende lidt i koekkenet selv ogsaa, hun siger at kokkerier er en hobby for hende.
Hvis jeg var en almindelig dansker uden forstaaelse eller kendskab til andre kulturer, ville jeg synes at hun behandlede dem skidt. Nu er jeg en dansker der er negyndt at have forstaaelse for andre kulturer (men der er lang vej), saa nu er jeg i den situtation at jeg har ondt af dem i stedet for. De har jo intet liv, andet end at tjene Mrs Obiri, men for dem er det jo normalt. Ja, underligt saa stor forskel der kan vaere efter 8timers flyvetur.
Jeg har traek og slip toilet, og en bruser (som der dog kommer meget meget lidt vand ud af – og vandet som skal spares paa), saa jeg foeler mig priviligeret.
Da jeg rejse var jeg forberedt paa at jeg kunne komme til at bo i en ler-hytte med lokum i haven. Nu bander jeg ind imellem naar der ikke er noget vand… Utroligt.
Ang boernehjemmet, maa jeg indroemme at jeg har vaeret lidt skuffet. Det er derfor jeg har udskudt saadan at skrive om det.
Den foerste dag jeg var paa arbejde, blev jeg ikke vist rundt eller noget, og hele dagen var jeg paa arbejde med en der ikke rigtig snakkede engelsk. Det meste af tiden var hun desuden vaek, eller sov. Hun startede dog ud med at sige “you gotta teach them, and prepare them for school, there we have a board” – saa pegede hun paa en tavle og forsvandt.
Tilbage stod jeg med to boern paa 2 og 3aar, som bestemt ikke var motiverede til at laere noget, og meget hellere ville lege (selvfoelgelig). Jeg anede ikke hvor noget var, saa jeg var paa herrens mark, da de var toerstige…
Endelig efter nogle timer kom en fra Projects abroad, for lige at se mig. Mama Rita (hende der var paa arbejde – jeg tror faktisk at hun som den eneste bor der), kom selvfoelgelig frem, og hun gav Fynn (fra Projects abroad) klar besked (paa Twi). Jeg skulle altsaa moede kl 6 om morgenen (denne dag var jeg moedt kl 8, efter aftale med manageren, naar det var foerste dag), jeg skulle blive til kl 11, gaa hjem, moede igen kl 14 og blive til kl 17. 5dage om ugen…
Jeg nikkede bare, og saa var Fynn ude af doeren, fordi han havde travlt, og skulle videre.
Da jeg kom hjem, var jeg virkelig udmattet, jeg havde vaeret virkelig paa, og foelte mig trist og udnyttet. Jeg regnede sammen at jeg havde 40timer om ugen.
Jeg slog op i haandbogen som jeg fik ved introduction, og kunne laese der at man normalt have 25timer! paa et care-projekt som jeg var paa!
Lige som jeg skulle til at ringe til Fynn, ringede Daniel, fra Projects abroad, han var paa vej ud til mig, for at udfylde et skema, hvordan de foerste dage var gaaet.
Jeg udlagde for ham, at jeg ikke synes det var fair at jeg have 40timer, og viste ham haandbogen. Mrs Obiri fortalte mig desuden at der ind imellem boede 3 piger ved hende, der delte arbejdstiderne paa hjemmet, som jeg nu tog alene…
Daniel koerte den over paa mig, “hvis du ikke kan holde ud at arbejde saa meget, saa skal du ikke det”, selvom jeg proevede at forholde mig til haandbogen hjalp det ikke… Men jeg lod det prelle af, jeg vil ikke betale for at udnyttes, jeg vil gerne hjaelpe!
Saa de nye arbejdstider blev 6-8 og 14-17. Da det er der der er brug for hjaelpen paa hjemmet, og det er ogsaa ganske fint.
Maa dog stadig indroemme at jeg ikke foeler mig tilstraekkelig. De forventer meget mere undervisning, end jeg gider, kan og har mod paa, og jeg foeler mig kigget over skulderen hele tiden (naar ikke hun sover eller andet)… Desuden slog hun den foerste den lille dreng “listen to the teacher” – mon jeg foelte mig dum, naar jeg ikke sagde noget klogt.
Til boernehjemmets forsvar, skal det siges at jeg kun har vaeret der 3dage (pga sygemelding), men indtil videre er jeg ikke imponeret. Jeg har ikke engang faaet saa meget som et ‘Tak’, eller lign. (Mrs Obiri siger at mange Ghanesere har svaert ved at vise taknemmelighed).
Naa, men imorgen er jeg tilbage igen, og haaber at alt bliver lysere fremover.
Naa, men nu til billederne. Det er jo det mest spaendende. Resten er bare mig der laesser af
Ren idyl - i skyggen paa stranden...
Drikker kokosnoed (spiste koedet bagefter) til Projects abroad fest.
En flok geder paa vej over vejen (utroligt, jeg kan daarlig komme over vejen, med al den trafik).
Mit nye (og meget fedtede haar) lige efter frisoeren...
Hvor er du lækker med dit nye hår! Din light-junkie, fyha!
Nej hvor er jeg glad for at høre, at du har sagt fra, baby. Sådan! De skal altså følge bogen, og ikke bare køre på den medlidenhedsfaktor, der kunne få dig til at gøre ekstra. Det er bedst med klarhed omkring dine rettigheder, og hvis du så har overskud og føler for det, så bliver du jo det længere. I stedet for at det bare er forventet.
Tror det er rigtig sundt at hjælpe uden at få noget igen. Ikke engang et tak. Men det der er sundt, er sjældent sådan superdejligt…:/ Må være hårdt, stefanie. Men du siger det selv- du har kun været på i 3 dage. Du skal nok få dem det lært – ellers må du jo lære dem at du får det bedre ved at de tit at sige det danske ord TAK:)
Billederne er SÅ skønne, så vi kan prøve at forestille os dine vilkår. Men ordene er da hovedmåltidet:)
Kram honey
Kære Stefanie.
Håber du får glæde af opholdet i Afrika – så vel som de får glæde af dig.
Husk, at selv om der er nogle ting, som er hårde og måske uretfærdige, så vil de give dig stor erfaring, som du kan bruge, når du kommer hjem.
Også erfaring/viden om din egen personlighed, som du ikke ser, når tingene går som du forventer.
Ka’ du hygge dig.
Knus Ingrid
er kommet til at skrive en kommentar udner forberedelser i stedet for under rejsen..