Boutrupseventyr

Hvordan kan man vare ulykkelig med saadan en skoen unge paa armen!?

Historien tangere dog hen af soergmodig. Enken fra begravelsen foedte i tirsdags denne lille soen, ved kejsersnit.
Hendes mand doede i januar, og jeg var med til hans begravelse i sidste weekend.
I forvejen har hun 3 boern, saa dette er nr 4. Det er svaert for en enlig kvinde med 4 boern. Hun bor sammen med sin mor nu.
Alligevel har denne fantastiske kvinde, lukket mig ind i hendes liv, haft mig med ved alteret for at jeg skulle blive en del af familien, fundet overskud til at se mig, fortaelle om den Ghanesiske kultur og vaeret meget aabensindet.
Hun elsker mine besoeg, og jeg elsker at besoge hende, jeg fascineres meget af hende!
Paa onsdag har hun inviteret mig paa mad, fordi jeg har foedselsdag paa mandag.
Da jeg tog hjemmefra havde jeg besluttet, og fortalt en del mennesker, at jeg via min blog, ville lave en indsamling til boernehjemmet, saadan at venner og familie, kunne give et bidrag til afrika, uden administration eller lignende gebyrer, men at alle pengene helt og aldeles gik til boernehjemmet.
Jeg har brugt alt min tid hernede, paa at taenke over hvad jeg dog skulle bruge pengene paa osv. Og derfor har jeg ikke startet indsamlingen endnu – jeg har simpelthen ikke kunne finde paa noget. Boernene har toej, legetoej, medicin, skole osv. De mangler ikke noget. Den bedste gave ville vaere flere penge i hverdagen, hver dag! Det ka jeg jo desvaerre ikke give dem.
Saa jeg har taget en beslutning – denne fantastiske mor, Elisabeth, enke, og med masser af droemme i livet. Kvinden som har lukket mig ind i hendes liv paa det haardeste tidspunkt i hendes liv – og fortaeller at det har givet hende livsglaeden tilbage at jeg har besoegt hende nogle gange! Hende skal min indsamling gaa til!
Her er hun med sin nyfoedte baby!

Jeg har moedt hendes andre boern, men har paa staaende fod ikke billede af dem, det lover jeg at faa!
Elisabeth har droemme. Hun har allerede en uddannelse hernede indenfor skoenhedspleje, men hendes droem er at faa en uddannelse i et andet land, der har mere viden inden for skoenhed, saa hun kan komme til Ghana, og aabne hendes egen skole, hvor hun kan uddanne skoenhedsassistenter.
Det sagde hendes mand at hun skulle efter foedslen – desvaerre gik han jo bort inden.
Men Elisabeth droemmer videre. Om nogle maaneder, naar hun kan begynde at arbejde, vil hun finde arbejde i en skoenhedsklinik, saa vil hun forsoege om hun kan laegge lidt penge fra, saa hun til sidst kan faa noget mere viden indenfor skoneheden, og aabne sit eget uddannelsessted.
Elisabeth haelder ikke vand ud af oererne, jeg har selv spurgt ind, og dermed faaet viden. Hun har ikke ondt af sig selv, og beder aldrig om penge. Hun var mig evig taknemmelig for 3 babydragter jeg medbragte til hospitalet idag!
Jeg haaber at det ud af denne sammenhaeng kommer frem hvor fantastisk en kvinde Elisabeth er! Jeg er evig taknemmelig for at have moedt et vaesen som hende.
Jeg har ikke fortalt hende om denne indsamling endnu, men jeg er sikker paa at hun bliver henrykt, og siger at det behoeves slet ikke.

Rent praktisk ved jeg at jeg er sent ude, men jeg taenker ikke at jeg vil give hende pengene inden jeg tager afsted, jeg kan lige saa godt overfoere dem til hende fra Danmark, naar jeg kommer hjem (jeg betaler selvfoelgelig bank-gebyret, saa pengene stadig gaar ubeskaaret til hende).
Jeg taenker at hvis der kommer mange penge vil jeg dele dem, og overfoere nogle hver maaned, saa det bliver en mere langsigtet hjaelp.
Alle beloeb er en hjaelp, selv 20kr er flere maaltider hernede!
Der er umiddelbart ingen tidsbegraensning paa hvornaar pengene skal lande paa min konto, da jeg maaske overfoerer penge flere gange over den naeste tid, men jo foer er selvfoelgelig jo bedre.
Pengene skal overfoeres til min konto med titlen ‘Indsamling’:
Reg nr: 9106
Konto nr: 0001452894

Ang nationaldagen vil jeg maaske kalde det lidt et flop.
Det var nogle vaeldig fine parader men det var lidt for tidligt om morgenen, det var sjovt at se praesidenten, men saa heller ikke mere end det.
Det var ene boern, der dannede paraderne, som var lidt for lige raekker, og lidt for kvalmende i takt! Men vaeldig fint.
Det var sindsygt varmt, og boernene faldt om som fluer, af at staa stille i solen, heldigvis var der mange roede kors folk, og jeg skal love for at de fik loebet og hentet en masse hen i teltet. Parat stod saa erstatningsboern, som loeb ud og stilte sig paa pladsen hvor barnet var faldet om.
Ret grotesk at se paa!
Vi blev halvanden time, og derefter tog vi paa et marked som er kendt for at have masser af stof. Jeg fik koebt lidt forskellig stof (2 slags) til kjoler. Den ene dog bare til at svinge omkring mig om morgenen, den anden er til et bryllup vi skal til naar jeg kommer hjem (ved ikke helt med snittet endnu).
Saa det var en begivenhedsrig dag igaar, det skal der selvfoelgelig ogsaa et par billeder af…
Det er dog umuligt at vise helheden af nationaldagen, paraderne og det, med billeder, men smider et par ind alligevel.

Dette indlæg blev udgivet den søndag, 7. marts 2010 kl. 13:43 og er gemt i Ikke kategoriseret. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.