Ja, saa blev min weekendtur endnu engang ikke til noget. Jeg aflyste den selv, fordi at jeg blev inviteret med til en ghanesisk begravelse og et moede paa skolen hvor boernene fra boernehjemmet gaar. To ting som jeg ville vaere traet af at gaa glip af!
Saa nu lover jeg, ikke flere weekendture der bliver aflyst. I naeste weekend er der Ghanas nationaldag, saa der bliver vi i Accra, der er vidst parader, gang i byen osv.
Weekenden efter er min mor lige ankommet, og saa min sidste weekend rejser min mor og jeg sammen til Cape Coast.
Naa, men moedet paa skolen var frygteligt og spild af min tid, saa det vil jeg ikke kede jer med. Til gengaeld var begravelsen fantastisk, paa den maade at det var super spaendende at opleve en begravelse som var noget helt andet end i Danmark.
Jeg har moedt en Ghanesisk ven hernede. I torsdags besoegte vi sammen hans tante, hendes mand doede i januar. Hun har 3 boern og er gravid i 8mdr med nr 4. Frygtelig historie. Det var hendes mand der skulle begraves igaar, loerdag. Jeg blev inviteret med, og efter lidt tanker frem og tilbage, blev jeg enig om at tage med.
Begravelsen var fra kl 8 om morgenen, til kl 6 om aftenen. Moedet paa skolen startede kl 9, saa jeg sagde at jeg ville komme bagefter.
Kl blev 13 inden jeg naaede frem, og der var selve ceremonien ovre, og folk var paa det hotel hvor gravoellen (om man kan kalde det det) blev holdt. Saa der tog vi hen (min ven, Collins, hentede mig ved trotro’en).
Jeg kom ind paa denne store plads, der var musik, en mand der snakkede i en mikrofon, og paa 3 af siderne var der opstillet pavilioner (for at skygge) med stoleraekker under. Der var nok 100-150mennesker, der mest bare sad og kiggede, nogle snakkede, og da musikken startede begyndte folk at danske paa den bare solplet i midten.
Folk var klaedt i sort og roedt (jeg havde laant en sort kjole af min husmor).
Folk dansede, sang, nogle spillede trommer paa et tidspunkt. De fleste var i fint humoer, bortset fra et par enkelte, der skabte sig fuldstaendig i graad, raab osv.
Pludselig kom der to kvinder og serverede en tallerken med 3 kyllingelaar, og saa kunne jeg vaelge mellem 3 forskellige sodavand. Jeg sagde paent nej tak, men fik af vide at det kunne man ikke – saa jeg valgte en fanta.Jeg spiste 2 af kyllingelaarene.
Der var et bord med en kasse, hvor man gik op og gav en pengegave til familien (havde heldigvis snakket om det med min husmor, og hun havde sagt at 10 cedi, 40kr, var en fin pris). Saa jeg gik op til bordet, og gav mine 10cedi. De skrev en fin seddel, som var specielt designet til begravelsen, med afdoedes navn, billede og alder, hvorpaa mit navn og beloeb blev skrevet. Den skulle jeg saa gaa op og aflevere til manden med mikronen, og saa offentligegjorde han imellem musikken, beloeb og navne. Derefter fik jeg sedlen tilbage og en flok kvinder kom og gav mig haanden og sagde tak.
Jeg blev der et par timer, tog et par enkelte billeder (selvom jeg fik lov virkede det akavet at gaa rundt og tage billeder) og saa tog jeg hjem bagefter. Det var en virkelig god oplevelse at se noget mere af Ghanas kultur.
Jeg blev inviteret med i kirke idag, soendag, hvor der ville vaere noget thanksgiving, og begravelse igen bagefter. Jeg var med i kirken (katolsk) og blev inviteret med op ved alteret, da familien gik op og blev velsignet – saa da vi var faerdige, var jeg en ven af familien.
Jeg vil bestemt besoege tanten igen, hun bor kun 3 trotro stationer fra hvor jeg bor.
Ang post!
Jeg kan forstaa paa de andre frivillige hernede, at post er noget laengere om at naa herned, end det er om at naa hjem. Saa hvis der skal vaere forhaabning om at jeg modtager dem, er der aller aller sidste udkald…
(nå men så er det jo sødt af dig at lægge det the world wide web hehe)
Hvor interessant med den begravelsesform.. Gad hvorfor det foregår netop sådan, måske du ved det:)
Skriver til dig på face
knus